Bio Classic - En Alternativ Filmklub i Bio Silkeborg
Bio Classic er stiftet af en lille interessegruppe med erfaring fra tidligere filmklubarbejde. Filmene vises i Bio Silkeborg og indledes med et kort oplæg, der sætter rammen for aftenens visning.
De fleste film er nyere og ofte præmierede festivalfilm, udvalgt af gruppen i samarbejde med biografdirektør Lars H. Nielsen. Klubben adskiller sig fra traditionelle filmklubber, da der ikke kræves medlemskab. Billetter kan frit købes til hver enkelt filmvisning.
Programmet ses nedenfor samt i Medborgerhuset, på Silkeborg Bibliotek og byens uddannelsesinstitutioner.
Formålet med klubben er at præsentere spændende og kvalitetsfulde nyere film, som normalt kun vises i kortere perioder i de største byer.