Baby Bio i Bio Silkeborg - Barselshygge for nybagte forældre
På den første eller anden fredag i hver måned kl. 10.30 (med enkelte undtagelser) byder Baby Bio i Bio Silkeborg velkommen til forældre og deres små skatte.
Baby Bio i Bio Silkeborg er specielt designet til nybagte forældre, der ønsker en unik biografoplevelse mens barslen står på. Når du vælger at se i en film i Baby Bio, sørger vi for, at lyset er dæmpet og lyden er sat lavt, hvilket gør det behageligt for både dig og din baby. Svagt lys i salen giver dig mulighed for let at holde øje med dit barn, og samtidig nyde filmen med mødregruppen i en rolig og hyggelig atmosfære.
Er din baby i drømmeland? Intet problem! Ved Baby Bio er det muligt at efterlade din sovende baby udenfor biografsalen i barnevognen – men glem ikke babyalarmen.
Vi gør opmærksom på, at det naturligvis kun er forældrene der skal købe billetter til Baby Bio. Baby skal ikke have egen billet.
Baby Bio holder pause i januar.
Baby bio d. 6. november kl.10.30
Wildwood
Premiere:29. oktober 2026
Fra det Oscar®-nominerede og BAFTA®-vindende animationsstudie LAIKA ("Coraline", "ParaNorman" og "Kubo") kommer WILDWOOD, et storslået eventyr om kærlighed, venskab og store ofre - og om den magi, der åbenbarer sig, når vi tør se ud over den verden, vi kender.
Da hendes lillebror bliver bortført af en flok krager, begiver den viljestærke teenager Prue sig ud på en desperat redningsmission. Sporene fører hende ind i en fortryllet og tilsyneladende uigennemtrængelig skov, skjult lige uden for Portland i Oregon. Sammen med sin klodsede, men loyale klassekammerat Curtis træder hun ind i en verden af talende dyr, banditter og magtfulde skikkelser drevet af sorg og ambitioner. Snart bliver de to venner hvirvlet ind i en konflikt, der truer hele skovens skrøbelige balance. For at redde sin lillebror og sikre Wildwoods fremtid må Prue finde et mod og en tro på sig selv, hun aldrig vidste, hun havde - og turde sætte alt på spil.
BABY BIO D. 4. december KL.10.30
Focker In-Law

Premiere:26. november 2026
Til november genforenes komediestjernen og Emmy-vinderen Ben Stiller med den dobbelte Oscar®-vinder Robert De Niro og de får følgeskab af Grammy-vinder og Oscar®-nominerede Ariana Grande. ”Focker In Law” er et nyt kapitel i den populære ”Meet the Parents”-filmserie.
”Focker In Law” er skrevet og instrueret af John Hamburg, der også var medforfatter på de tre tidligere ”Meet the Parents”-film. Filmen er produceret af Oscar®-nominerede Jane Rosenthal og Robert De Niro for Tribeca Productions samt Ben Stiller og Oscar®-vinderen John Lesher for Red Hour Films.
BABY BIO D. 7. januar 2027 KL.10.30
Hvad stiller vi op med far?

Premiere:7. januar 2027
Tre voksne søstre mødes i barndomshjemmet på Fyn, hvor de skal beslutte, hvad de skal stille op med deres gamle far.
Søstrene Rita, Beth og Judy voksede op i et kærligt hjem på Fyn, men livet har siden ført dem vidt forskellige retninger. Søstrene lever nu i hver deres del af landet og har hver især sit at se til med små og store livskriser. Beth har taget på sig at passe deres gamle far, men da hun skal ud at rejse, kalder hun Judy og Rita hjem til Fyn. For nu må en af de andre træde til og tage ansvar for far. Trods årene, der er gået, falder de tre hurtigt tilbage i deres gamle roller og mønstre, og gensynet bliver ikke uden udfordringer. Alt imens det afgørende spørgsmål melder sig: Hvad stiller vi op med far?
